Bregentved |
|
|
Hovedbygningen er opført i 1886-1891 af arkitekt Axel Berg, men nordfløjen er fra 1650; den er ombygget i 1731-1736 af arkitekt Laurids de Thurah. Parken på Bregentved er på 20 hektar.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Bregentved |
||
1319-1364 | Bregentved er en gammel sædegård, der ligger 3 km øst for Haslev i Faxe Kommune. Gården nævnes først gang i 1319, da kong Erik Menved skænkede den til Ringsted Kloster. |
|
1364-1382 | På en eller anden måde er den kommet fra Ringsted til Sankt Clara Kloster i Roskilde. Og på en eller anden måde ender godset på private hænder, | |
1382-1410 | Bregentved kan som sædegård i adelig eje følges tilbage til 1382, da væbneren Olauus Grwbbæ (Olaf Grubbe) i Skovklosters dødebog nævnes hertil. Det oprindelige voldsted ligger nord for det nuværende slot og hedder Davrebakken. | |
1410-1433 | Hans enke Margrethe ægtede hr. Erik Bydelsbak (død senest 1414), som endnu 1410 skrev sig til Bregentved , og efter hvem den gik over til enken Bodil. | |
1433-1450 | Dernæst arvede sønnen, rigsråd hr. Laurids Eriksen Bydelsbak (død tidligst 1433). | |
1450-1494 | Hans arvinger solgte den til hr. Niels Pedersen Gyldenstierne til Ågård (død 1456). | |
1494-1504 | Efter ham fulgte sønnen, rigsråd hr. Mourids Nielsen Gyldenstierne til Ågård m.m. (død ca. 1504), | |
1504 | Datteren Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne arvede Bregentved. Hun var først gift med Krognos, siden med Podebusk. | |
1504-1506 | Datteren Anne Mouridsdatter (død 1545) bragte ved sit første ægteskab Bregentved til rigsråd hr. Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup (død 1506). | |
1506-1508 | Ved Anne Mouridsdatters andet ægteskab med rigsråd hr. Predbjørn Podebusk til Kørup, Vosborg, Eidstrup m.m. (død 1540), som tidligere havde været lensmand på Skjoldenæs, kom gården i hans besiddelse. I den nærmeste tid efter fru Annes død 1545 er ejerforholdene uklare. | |
1508-1510 | Datteren Pernille Olufsdatter Krognos arvede Bregentved. Hun var gift med Anders Bentsen Bille. | |
1510-1545 | Deres søn Bent Andersen Bille var næste ejer (død 1555). | |
1545-1563 | Da han døde, arvede Anne Mouridsdatters bror Mourits Olufsen Krognos til Krapperup og Bollerup, som også havde været lensmand på Skjoldenæs (død 1550). Hans enke Eline Gøye bestyrede herefter godset. | |
1563-1575 | Efter moderen overtog sønnen, senere rigsråd og forstander for Herlufsholms skole Oluf Mouritsen Krognos Bregentved. Da han døde som sidste mand af slægten 1573, overtog enken Anna Hardenberg driften. | |
1575-1581 | Ved skiftet arvedes Bregentved af Oluf Mouritsen Krognos' morbroder Christoffer Gøye til Avnsbjerg, Clausholm, Gunderslevholm og Bollerup (død 1584). | |
1581-1630 | Gøye solgte den 1581 til rigsråd Steen Brahe til Tersløse, Næsbyholm og Knudstrup (død 1620). | |
1630 | Under dennes søn Erik Steensen Brahe til Knudstrup (død 1631) kom Pederstrup (2 gårde) under Bregentved, som nedlagde Pederstrup som selvstændigt gods. | |
Fra Brahe gik godset 1630 over til svogeren Falk Gøye til Skærsø (død 1643). Han solgte straks det hele. | ||
1630-1668 | Køber var lensmanden på Frederiksborg og Kronborg Frederik Knudsen Urne til Alslev (død 1658). Dennes enke Karen Hansdatter Arenfeldt (død 1673) fik omkring 1665-68 af de to landsbyer Pederstrup og Holte oprettet hovedgården Arenfeldtsborg (ca. 35 tdr. ufrit hartkorn efter den ny matrikel). | |
1668-1682 | Bl. a. herved kom hun så stærkt i gæld, at hun 1668 måtte afhænde Bregentved til sin svigersøn, gehejmeråd, vicestatholder i Norge Ove Juul til Villestrup (død 1686), Der hører nu 21 bøndergårde i Haslev Sogn under Bregentved. | |
1682-1709 | Denne solgte gården til sin svigersøn, senere vicestalholder i Norge Frederik Gabel til Bavelse og Giesegård (død 1708), som genforenede Arenfeldtsborg med Bregentved og 1689 opnåede tilladelse til at lægge dens jord herunder med fuld sædegårdsfrihed. | |
1709-1718 | Da han døde stærkt forgældet, blev Bregentved 1709 sat til auktion, men købt af sønnen, kammerjunker, senere kammerherre og overkrigssekretær Christian Carl Gabel (død 1748) til Giesegård m.m. for 51.728 rdl. (98 tdr. hartkorn hovedgårdstakst og 434 tdr. bøndergods). | |
1718-1731 | 1718 solgte Gabel gården for 50.000 rdl. til Frederik IV, der gjorde den til ryttergods. Den tjente herefter som kaserne for en oberst med stab og mandskab samt 250 heste. Kongen selv har mange gange opholdt sig på gården. Ved ryttergodsets reduktion, blev Bregentved solgt. | |
1731-1740 | For 25.000 rdl. blev godset solgt til overkrigskommissær, gehejmeråd Poul Vendelbo de Løvenørn (adlet 1711, død 1740), kendt fra slaget ved Poltava. | |
1740 | Efter ham arvede sønnen, kommandørkaptajn Frederik de Løvenørn (død 1779) Bregentved, som han allerede samme år solgte videre. | |
1740-1746 | Han skødede gården for 65.000 rdl. kurant (nu i alt ca. 750 tdr. hartkorn, hvoraf fri hovedgårdstakst 144) til Christian VI, som havde tænkt at overlade den til sin svigerinde Sophie Caroline, enkefyrstinde af Ostfriesland, der imidlertid foretrak Sorgenfri. | |
1746-1792 | Ved sin tronbestigelse 1746 forærede Frederik V Bregentved til sin yndling, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (død 1792), i hvis slægt godset siden er forblevet. Han tilkøbte en række omliggende godser: 1747 Eskilstrup, som han dog solgte igen 1751, 1747 Turebyholm, 1750 Juellinge, 1751 Alslev og Tryggevælde. Af Bregentved, Turebyholm og Juellinge, i alt 2516 tdr. hartkorn, fik han 31/3 1750 oprettet grevskabet Bregentved. Alslev og Tryggevælde holdtes udenfor som allodia!godser. Af landsbyerne Slenkelstrup, Øed, Hesselbjerg og Hadstrup, hvis jorder (i alt 64 tdr. hartkorn) 1716 af Christian Carl Gabel var blevet lagt under Bregentveds hovedgårdstakst, oprettede A. G. Moltke 1761-1767 forpagtergården Stiftedal (i Terslev sogn), hvor han først indførte den holstenske kobbeldrift, der i den følgende tid udstraktes til de øvrige dele af grevskabet og kom til at danne et vigtigt forbillede i den følgende tids store omdannelser i det danske landbrug. I henhold til en ændring af 1775 i erektionspatentet for grevskabet blev Stenkelstrup (kendt 1480) og Øed (kendt 1617) (begge oprindeligt krongods) samlet og kaldtes Sofiedal. Godset kom under Bregentved og blev udstykket ved dette gods' opløsning 1922. Spettingegård var 1688 en enestegård på 26 tdr. hartkorn. Den hørte til Turebyholm, og kom sammen med dette gods til grevskabet Bregentved. Bakkely fæstegård i Frøslev er under Bregentved til 1908. | |
1792-1818 |
Ved A. G. Moltkes død overtog
hans 5.
søn, tidligere chef for rentekammeret, senere finansminister Joachim
Godske greve Moltke (død
1818) grevskabet. Han skrev sig før da og også efterfølgende til Einsiedelsborg og Kørup. |
|
1818-1864 | Han fulgtes af sin ældste søn, den som premierminister 1848 kendte Adam Wilhelm greve Moltke (død 1864). Om ham sagdes det, at "han var mild, men hjulbenet". | |
1864-1875 | Dennes ældste søn, senere udenrigsminister Frederik Georg Julius greve Moltke (død 1875) derpå overtog grevskabet, | |
1875-1936 | Efter ham overgik godserne til sønnen, kammerherre, hofjægermester Frederik Christian greve Moltke (død 1936), under hvem grevskabet 1922 i henhold til lensafløsningsloven af 1919 overgik til fri ejendom. Alslevgård og Marienhøj samt store arealer af Juellinge ( 22 husmandsbrug, private købte bygningerne), Tryggevælde og Sofiedal afgaves ti! udstykning. 5 husmandsbrug blev udstykket af Turebyholm, som herefter var nogenlunde uberørt ligesom Bregentved selv. | |
1936-1968 | Efter ham arvedes Bregentved af brodersønnen, kammerherre, hofjægermester Christian Frederik Gustav greve Moltke, som 1937 frasolgte Juellinge og Tryggevælde, men til gengæld 1941 erhvervede Eskilstrup. | |
1968-1989 | Efterfølger var Hans Hemming Joachim Christian Christiansen lensgreve Moltke. | |
1989- | Næste ejer Christian Georg Peter Hansen greve Moltke til Bregentved og Turebyholm Godser, som er på 6338 hektar med Turebylille, Holtegård, Eskilstrup, Rødehus, Sofiendal, Sprettingegård, Storelinde Overdrevsgård, Ulsegård og Statafgård. |